Her er mit første forsøg på digtoversættelse. Aleksander Pushkin en af Ruslands største digtere. Det var vigtigt for mig at gengive gigtens ophøjede og patetiske stil – vigtigere end følge den formelle rim.
Mit eget monument opførte uden brug af hænder jeg
Dertil et folkesti tilgroet bliver ej
Den stiger højere med dens oprørske hoved
End Zarens søjle
Helt vil jeg ikke dø – min sjæl i den forjættede lyre
Vil overleve aske og flygte fra henfald
Lovprist vil være jeg, så længe under månen
En enkelt digter lever.
Og røst om mig vil bredes over Den Store Rusland
Og i hvert enkelt sprog, der findes der
Hos slavisk stolte barnebarn og finne og endnu vilde,
Tungus, og steppens ven kalmyk.
I langt tid bliver folkeelsket jeg
For godhed, som jeg vakte op med lyre
For ros af Frihed i min grusomme tid
Og for tilkalde nåde til de faldne.
Vær lydig over Guds befaling, muse
Frygt ej fortræd, kræv hellere krone ej,
Bagvaskelse og ros ta’ ligegyldig
Og modsig ej en nar.