“Engel” af Zenia Grynberg, udsnit
Påske, som den centrale helligdag i kristendommen, set igennem den ortodokse kristne tro.
Dette essay skal ikke ses som Den Ortodokse Kirkes officielle holdning, men som en personlig tolkning.
Hvordan kan det være, at det er netop Påske det er den vigtigste helligdag i den kristne kirke? Hvad betyder den og hvilke konsekvenser har den for menneskeheden i de kristnes øjne?
Da der blev skabt himmel og jord, da der blev skabt planter og dyr, da de ydre rammer blev fuldført, blev der skabt et menneske. Et menneske, ikke som person, men et menneske som indbegreb af menneskeheden, som en ide. Det vil sige at det er mennesket, der er kulmination af hele skabelsesprocessen. Mennesket der er skabt til at herske over den hidtil skabte jordiske verden. (Kan blandt andet læses om i diverse Tora tolkninger)
Som den eneste af skabninger fik mennesket den frie vilje – mulighed for at træffe egne beslutninger og forfølge dem. Den frie vilje, som under ingen omstændigheder må indskrænkes af de højere magter. Det ser vi i høj grad i historien om Jomfru Maria, der blev spurgt af ærkeengel Gabriel om hun var villig til at læge kroppen til den guddommelige undfangelse. (Den katolske myte om Maries egen undfangelse ved Helligånden gør hende til “specielt berettiget” og på den måde trodser den grundlæggende postulat ved den Jødiske og den Kristne lære – nemlig den frie vilje.)
Den anden vigtige ting er at mennesket, som den eneste blev skabt I Guds billede – det vil sige indebærende og delagtiggørende i de Guddommelige egenskaber. Derfor at hindre den frie vilje for mennesker vil være en selvmodsigelse over for Det Guddommelige.
På same måde, som de højere magter må ikke indskrænke den frie vilje, må de heller ikke hindre de konsekvenser, som menneskelige gerninger forårsager – for det ville jo også være indskrænkelse af den frie vilje, både for den enkelte og for hele menneskeheden.
Derfor, når man taler om hungersnød, og hvordan Gud kunne tillade dette bliver vi nød til at tage i betragtning at det er konsekvensen af de menneskelige gæringer og det er da ingen der kan ændre på. Det er så at sige de spilleregler, der blev udstykket for os, når vi alle sammen blev skabt i Adam.
Det er netop I lyset af den frie vilje at vi skal se syndefaldet og de efterfølgende handlinger. Uden dette vil vi ikke være i stand til at forstå Påskens betydning.
“Engel” Zenia Grynberg, maleri efter den centrale figur i “Treenighed” af Andrey Rublev
Som vi husker, var der i Paradiset ”Træet til kundskaben om godt og ondt”. Som udgangspunkt, blev Mennesket skabt udødelig. Hvad er så livets modsætning? Det er døden. Hvad er det værste onde? Døden. Ikke døden I den almindelig menneskelige forstand, men døden som alternativ til tilstanden: at være. Døden, som tilstanden ” ikke være”. Ikke kun den kropslige død, men også den åndelige. Kimen til netop dette død indebar Kundskabens træ. Ved at spise af det, blev de dødelige – det vil sige at de kunne både dø og forårsage døden. Derfor var det vigtigt at sende dem bort fra Livets træ – for at undgå at døden og livet bliver sammenblandet – for det ville forårsage døden for selve livet.
Den menneskelige dødelighed blev realitet. Det vil sige ikke kun den kropslige død – for den krop, som vi kender den nu eksisterede ikke på daværende tidspunkt, men også døden for livets ånd, der blev pustet ind i Adams næsebor, der er en del af livet, del af Helligånden, der gennemtrænger vore omgivelser og på den måde vedligeholder eksistensen af den synlige verden. Kald det for Higgs-partiklen, måske er det det, måske er det noget helt andet – Den Guddommelige gåde er uudtømmelig, så videnskaben skal ikke regne med at løbe tør for udfordringer. På den måde, ved at indtage det dødbringende element har menneskeheden åbnet for døden ikke kun for den menneskelige eksistens, men også for det Guddommelige – via døden af ånden, der er en del af den guddommelige, som enhver individ bærer i sig. Det er derfor mord og selvmord er de største synder – vi forgriber os ikke kun på mennesket, men også på den Guddommelige forbillede, som hviler i hver af os.
Dette måtte rettes på, for konsekvenser af den handling var alt for uoverskuelige for hele universet. Mange moderne teologer (I hvert fald inden for den Ortodokse Kirke) mener at det netop var dette, der har forårsaget begivenheden, som videnskaben kalder for Big Bang, forbandelsen af verden og dens tilblivelse i netop den materielle tilstand, som vi ser og oplever nu.
Adam og Eva blev send ud af paradiset, iført de nye skindklæder. De samme skindklæder, som vi alle sammen bærer fra det øjeblik vi bliver undfanget, til det øjeblik vi ånder ud. Vi har fået vores reelle materielle legeme i den reelle materielle verden. Den verden, vi ser og oplever nu. Om det var en abe art, der blev taget som prototypen (ifølge Darwin) eller skete der noget helt andet kan være underordnet.
Så var vi, som menneskeheden, i den tilstand, hvor vi blev dødelige, og det Guddommelige måtte hindre udviklingen. Men når han må ikke fratage menneskeheden den frie vilje, skulle denne tilstand også rettes af et menneske. Derfor var det vigtig at Jesus var fuldkomment menneske, ligeledes var han fuldkommen Gud ved at være inkarnationen af Logos – Ordet – den anden part af treenighed – det vil sige den part, der indebærer det vi vil kalder for tanker ord og følelser I den menneskelige verden.
Læs hele artiklen om påsken: http://www.cph-art.dk/content/k%C3%A6rlighed-der-besejrer-d%C3%B8den