Historien om Vejlegården er en historie om hvordan 3F har formået at nedlægge endnu 10 danske fuldtidsstillinger og ruineret endnu en virksomhed.
Lige nu har vi flere familier, der har mistet deres indkomst eller dele af den.. Mennesker, der havde job, som de var glade for, mennesker der var selvforsørgende, mennesker der har bidraget til fælles ve og vel både med et veltilberedt måltid og med den skat, som de betalte af deres løn, står nu med et rakt hånd mod de offentlige ydelser. Forhåbentlig ikke særlig længe, men har vi råd til at miste endnu 10 arbejdspladser nu når jobs hænger ikke på træerne og regeringen taler uafbrudt om jobskabelse, og giver virksomheder bestikkelsespenge for at tage ledige i job? Hvem har gavn af det?
Mens folk går arbejdsløse, står den tomme bygning med dens brandsår, som mindesten om en tabt krig. Krig, der var slet ikke nødvendig. Krig, som ingen har vundet. Krig, som burde slet ikke være til.
Hvem har ansvaret for det? Vi kan ikke pege andre steder end mod Vejlegårds nabobygning.
3F har i næsten et år arbejdet for nedlæggelsen af restauranten, arbejdet for at bevise, at man ikke må vælge frit i Danmark, arbejdet for at bevise at det totalitære tankesæt trives i den bedste velgående.
3F har bekæmpet Amin Skov på trods af at hans lønninger var højere end deres egen overenskomst krævede, på trods af at Vejlegården hørte til det mindretal af restauranter der overhovedet havde en overenskomst.
Hvad ville 3F egentlig bevise? Hvad ville de egentlig opnå? Hvad har det bevist? Hvad har de opnået?
Amin Skov og hans familie står uden indtægter, med sår på kroppen, med sår på psyken, sår i økonomien og stadig sigtet under de mest absurde forudsætninger.
Det er netop denne sigtelse, der blev sømmen i Vejlegårdens kiste – sigtelse, der hindrede istandsættelse af restauranten, sigtelse der blevet til på trods af alle de oplysninger, politiet havde inden, som modsagte selve sigtelsesgrundlaget, sigtelsen, der ligner mere en dårlig farce!
Det er gået 11 uger, og politi kom ikke længere frem med noget, som kunne bevise Amins skyld, om det er mange fakta der peger på det modsatte.
De 11 uger hvor man kunne ikke komme videre i livet, komme videre med forretning, komme videre med at skabe vækst, som en lille del af den arbejdende Danmark.
Nu det er slut.
Det er en historie hvor David tabte til Goliaten – sådan, som det plejer at ske i livet når de små kæmper for sin frihed mod de store. Det er jeg ked af.